ordre

Substantiv
  1. En anvisning eller instruktion om, hvordan noget skal gøres. Substantiv
    Han fulgte ordre fra chefen.
  2. En tilstand af orden eller ordenlighed. Substantiv
    Rummet var i perfekt ordre.
synonyms: instruks, befaling, orden

oversættelser

🇺🇸 Engelsk → order virallinen, hallinnollinen, sotilaallinen
🇫🇷 Fransk → ordre virallinen, käsky tai määräys
🇳🇴 Norsk → ordre virallinen, sotilaallinen, kaupallinen