orden

substantiv
  1. En tilstand, hvor tingene er arrangeret på en systematisk og organiseret måde. substantiv
    Der er altid orden på hans skrivebord.
    Hun brugte hele dagen på at bringe orden i sit klædeskab.
  2. En regel eller et direktiv, der skal følges. substantiv
    Læreren gav en klar orden om at aflevere opgaven til tiden.
    Soldaterne fulgte deres kommandørs ordre uden spørgsmål.
  3. En tilstand af fred og stabilitet i et samfund. substantiv
    Politiet arbejder for at opretholde orden i byen.
    Efter demonstrationerne blev der genoprettet orden i gaderne.