krav

Substantiv
  1. En nødvendighed eller betingelse, der skal opfyldes. Substantiv
    Arbejdsgiveren har høje krav til ansøgere.
synonyms: betingelse, forventning, krav

oversættelser

🇺🇸 Engelsk → demand virallinen, yleiskielinen
🇪🇪 Estisk → nõue contextStandardLanguage
🇳🇴 Norsk → krav virallinen, tekninen
🇪🇸 Spansk → requisito contextFormal
🇸🇪 Svensk → krav virallinen, yleiskielinen
🇹🇷 Tyrkisk → talep virallinen, yleinen käyttötapa
🇩🇪 Tysk → Anforderung virallinen, tekninen ja yleiskielinen käyttö