udvej

substantiv
  1. En mulighed eller løsning, der kan anvendes i en vanskelig situation. substantiv
    Han kunne ikke se nogen udvej fra den komplicerede situation.
    Da de var faret vild i skoven, fandt de endelig en udvej ved at følge floden.
  2. En vej eller rute, der fører ud af et område. substantiv
    De ledte efter en udvej fra den labyrintiske bygning.
    Branddørene fungerer som en udvej i tilfælde af nødsituationer.