till

substantiv
  1. En skuffe eller boks, ofte i en butik, hvor penge opbevares. substantiv
    Kasseren lagde pengene i tillen efter at have givet kunden byttepenge.
    Butikschefen tjekkede tillen for at sikre, at der ikke manglede penge.
  2. En jordtype bestående af usorterede sedimenter af sten, grus, sand og ler, der er blevet aflejret af en gletsjer. substantiv
    Geologen undersøgte tillen for at forstå områdets istidshistorie.
    Landmanden fandt det svært at pløje marken på grund af den hårde till.