steun

substantiv
  1. En lyd eller klage, ofte frembragt som et udtryk for smerte, utilfredshed eller træthed. substantiv
    Han udstødte et dybt steun, da han rejste sig fra stolen.
    Hendes steun kunne høres gennem hele huset, da hun prøvede at løfte den tunge kasse.
  2. At frembringe en lyd eller klage, ofte som et udtryk for smerte, utilfredshed eller træthed. verbum
    Han steunde, da han bøjede sig ned for at samle papiret op.
    Hun steunder altid, når hun skal lave husarbejde.