støy

substantiv
  1. Forstyrrelse eller uønsket lyd, der kan være generende eller distraherende. substantiv
    Der var meget støy fra byggepladsen, så jeg kunne ikke koncentrere mig.
    Musikken var så høj, at det blev til støy for naboerne.
  2. Uorden eller kaos, ofte brugt i overført betydning for at beskrive en situation med mange forstyrrelser eller problemer. substantiv
    Der var meget støy i organisationen efter ledelsens beslutning.
    Politikeren forsøgte at navigere gennem det politiske støy.