sjæl

substantiv
  1. Den immaterielle del af et menneske, som ofte betragtes som sædet for følelser, tanker og personlighed, og som i mange religioner anses for at overleve kroppens død. substantiv
    Hun troede på, at sjælen lever videre efter døden.
    Hans musik rørte ved sjælen hos alle, der lyttede.
  2. En persons indre liv eller essens, ofte brugt til at beskrive en dybde af karakter eller følelse. substantiv
    Han er en god sjæl, altid klar til at hjælpe andre.
    Hun lagde hele sin sjæl i arbejdet.