silhuet

substantiv
  1. En tydelig kontur eller skygge af en person, genstand eller landskab set mod en baggrund med stærk lys, ofte uden synlige detaljer, hvilket skaber en form for profil eller skyggeeffekt. substantiv
    Hun kunne se silhuetten af byen mod den brændende solnedgang.
    Silhuetten af fjeldene blev tydelig mod den klare himmel.
  2. Den overordnede form eller profil af noget, ofte brugt i kunstneriske eller fotografiske sammenhænge for at beskrive en enkel, genkendelig form uden detaljer. substantiv
    Fotografen fangede silhuetten af træerne i horisonten.
    Maleren fokuserede på silhuetten af figurerne frem for deres detaljer.