shriek

substantiv
  1. En høj, skinger lyd, ofte som et udtryk for frygt, smerte eller begejstring. substantiv
    Hun udstødte et skingert shriek, da hun så edderkoppen.
    Hans shriek kunne høres over hele huset, da han trådte på lego-klodsen.
  2. At udstøde en høj, skinger lyd. verbum
    Børnene begyndte at shriek af glæde, da de så isbilen.
    Han kunne ikke lade være med at shriek, da han hørte den dårlige nyhed.