shorthand

substantiv
  1. En metode til at skrive hurtigt ved hjælp af forkortelser og symboler i stedet for fulde ord. substantiv
    Hun lærte shorthand for at kunne tage hurtige noter under møderne.
    Journalisten brugte shorthand til at skrive taler ned i realtid.
  2. En form for stenografi, der bruges til at notere tale hurtigt. substantiv
    Sekretæren tog shorthand under direktørens præsentation.
    Shorthand er en færdighed, der kræver meget øvelse.