selvkontrol

substantiv
  1. Evnen til at styre sine egne følelser, impulser og handlinger, ofte for at opnå et langsigtet mål. substantiv
    Det kræver stor selvkontrol at lade være med at spise kagen, når man er på slankekur.
    Han udviste bemærkelsesværdig selvkontrol ved ikke at reagere på provokationerne.
  2. En persons evne til at holde sig til regler eller normer, selv når det er fristende at bryde dem. substantiv
    Selvkontrol er vigtig, når man arbejder i et miljø med mange distraktioner.
    Hun viste selvkontrol ved at afslutte sit arbejde, før hun gik ud med vennerne.