rand

substantiv
  1. En kant eller yderste del af noget, ofte en flad genstand som en mønt, tallerken eller et stykke papir. substantiv
    Han satte glasset på randen af bordet.
    Der var en smuk dekoration langs randen af tallerkenen.
  2. En grænse eller overgang mellem to forskellige områder eller tilstande. substantiv
    Hun stod på randen af en ny begyndelse.
    Projektet er på randen af succes.
  3. En smal strimmel af noget, ofte brugt i forbindelse med tekstiler eller beklædning. substantiv
    Kjolen havde en fin rand af blonder.
    Han syede en rand af guldtråd på jakken.