plaything
- En genstand, der bruges til leg, ofte af børn. Det kan være legetøj, som dukker, biler eller byggeklodser. substantivBarnet legede med sin plaything hele eftermiddagen.Hun købte en ny plaything til sin søn i legetøjsbutikken.
- En person eller ting, der bliver brugt eller manipuleret af andre for deres egen fornøjelse eller fordel. substantivHan følte sig som en plaything i deres spil.Hun ønskede ikke at være nogen plaything og tog kontrol over situationen.