plaka

substantiv
  1. En plade eller et ark, ofte brugt til at beskrive en flad, tynd genstand, som kan være lavet af forskellige materialer som papir, metal eller plast. substantiv
    Han hængte en plaka op på væggen for at dække hullet.
    Plakaen blev brugt som et midlertidigt skilt ved indgangen.
  2. En form for plakette eller mærkat, der kan indeholde information eller dekoration. substantiv
    Der var en plaka på døren med hans navn.
    Hver deltager fik en plaka som minde om begivenheden.