pika

substantiv
  1. En lille pattedyr, der tilhører familien af klippeharer, kendt for deres korte ører og lemmer, og findes hovedsageligt i bjergrige områder i Asien og Nordamerika. substantiv
    Pikaen gemmer sig ofte mellem klipperne for at undgå rovdyr.
    I bjergene kan man høre pikaens karakteristiske kald.
  2. En enhed for typografisk måling, der svarer til 12 punkter eller cirka 4,233 mm. substantiv
    Typografen justerede teksten til at være 10 pika bred.
    I designprogrammet blev margenerne sat til 2 pika.