onnipotenza

substantiv
  1. Det italienske ord 'onnipotenza' betyder 'allmægtighed' eller 'uindskrænket magt'. Det bruges ofte til at beskrive en guddommelig kraft eller en person, der har ubegrænset magt og kontrol over alt. På dansk kan det bruges i religiøse eller filosofiske sammenhænge for at referere til en guds ubegrænsede magt. substantiv
    Teologien taler ofte om Guds onnipotenza, som betyder, at Gud har al magt i universet.
    Filosofer diskuterer begrebet onnipotenza i forhold til menneskets begrænsede magt og evne til at kontrollere skæbnen.
  2. I overført betydning kan 'onnipotenza' også bruges til at beskrive en person eller en kraft, der har ubegrænset indflydelse eller magt i en bestemt sammenhæng, eksempelvis i politik eller organisationer, hvor en leder eller en instans anses for at have ubegrænset autoritet. substantiv
    Den nye direktørs onnipotenza i virksomheden gjorde, at alle beslutninger blev truffet uden indblanding fra andre.
    Kritikerne advarede mod en leders onnipotenza, der kunne føre til magtmisbrug og manglende ansvarlighed.