omvendthed

substantiv
  1. Tilstanden eller egenskaben ved at være omvendt eller ændret i tro, overbevisning eller opfattelse. substantiv
    Hans omvendthed til den nye religion var en stor overraskelse for familien.
    Omvendthed kan ofte føre til en dybere forståelse af ens egen identitet.
  2. Det at være modsat eller i modstrid med noget; det at være vendt om. substantiv
    Deres omvendthed i synspunkter gjorde diskussionen meget intens.
    Omvendthed i farverne gav maleriet en unik karakter.