marker

substantiv
  1. Flertal af 'mark', som refererer til åbne landbrugsområder eller jordstykker, der anvendes til dyrkning. substantiv
    Landmanden arbejdede hårdt på sine marker hele sommeren.
    De grønne marker strakte sig så langt øjet kunne se.
  2. En enhed eller et objekt, der bruges til at angive eller markere en bestemt position eller et punkt. substantiv
    Han satte en marker på kortet for at vise, hvor de skulle mødes.
    Brug en marker for at markere de vigtige steder på planen.