kriger

substantiv
  1. En person, der deltager i krig eller kamp, ofte som soldat eller militær person, og som er uddannet til at kæmpe for en sag, nation eller gruppe. substantiv
    Han var en modig kriger, der kæmpede for sit land under krigen.
    De gamle krigere blev hyldet som helte i deres samfund.
  2. En person, der kæmper eller strider for en bestemt sag, ofte med en figurativ betydning, som en kampånd eller kampgejst. substantiv
    Hun er en kriger for retfærdighed og kæmper for de svage.
    Han har en krigerånd, der driver ham til at overvinde alle forhindringer.

oversættelser

🇩🇰 Dansk → kriger sotilas, soturi, historiallinen konteksti
🇹🇷 Tyrkisk → savaşçı yleiskieli, sotilaallinen