kopper

substantiv
  1. Flad, rund beholder med hank, som bruges til at drikke væsker som kaffe, te eller andet. Ofte lavet af keramik, porcelæn eller metal. substantiv
    Hun tog en kop kaffe til morgenmad.
    Koppen var fyldt med varm te.
  2. En enhed til måling af væsker, svarende til en bestemt volumen, ofte brugt i madlavning eller drikkevarer. substantiv
    Opskriften kræver tre kopper mælk.
    Han hældte to kopper sukker i dejen.
  3. Figurativt: En persons evne til at håndtere eller modstå noget, ofte brugt i udtryk som 'at tage kopper' i betydningen at tage imod eller håndtere noget. substantiv
    Han har store kopper til at klare presset.
    Hun viste stor kopper i svære tider.