kocka

substantiv
  1. En uformel betegnelse for en kat, ofte brugt i børnesprog eller dialekter. substantiv
    Min lille kocka elsker at lege med garnnøgler.
    Kockaen sov i solen hele dagen.
  2. At lave en fejl eller kludre i noget, ofte brugt i daglig tale. verb
    Han kockaede hele præsentationen, så vi måtte starte forfra.
    Jeg kockaede opskriften og endte med en mærkelig kage.