grit

substantiv
  1. En blanding af sand, små sten og grus, ofte brugt til at give vejgreb på glatte overflader. substantiv
    Vejarbejderne spredte grit på vejen for at forhindre biler i at skride.
    Efter snefaldet blev der lagt grit på fortovene for at gøre dem sikre at gå på.
  2. En persons beslutsomhed og udholdenhed, især i udfordrende situationer. substantiv
    Hun viste en utrolig grit ved at gennemføre maratonløbet trods skaden.
    Hans grit og viljestyrke hjalp ham med at overvinde mange forhindringer i livet.

oversættelser

🇺🇸 Engelsk → determination contextEverydayUse