fuge

substantiv
  1. En samling eller forbindelse mellem to materialer, ofte fyldt med et elastisk materiale for at sikre tæthed og fleksibilitet. substantiv
    Håndværkeren brugte en speciel masse til at fylde fugerne mellem fliserne.
    Fugen mellem vinduesrammen og muren skal være tæt for at forhindre træk.
  2. En musikalsk kompositionsteknik, hvor et tema gentages og udvikles i forskellige stemmer. substantiv
    Bach er kendt for sine komplekse fuger, der viser hans mesterskab inden for kontrapunkt.
    I musikteorien studerer man ofte strukturen af en fuge for at forstå dens opbygning.