flade

substantiv
  1. En jævn eller plan overflade, ofte brugt til at beskrive en del af en genstand, som er bred og uden større variationer i højde. substantiv
    Bordet har en glat flade, der er nem at rengøre.
    Maleren arbejdede på en stor flade af lærred.
  2. At gøre noget fladt eller jævnt, ofte brugt i forbindelse med at udjævne eller presse noget ned. verbum
    Han fladede dejen ud med en kagerulle.
    De fladede jorden ud, før de lagde fliserne.