façade

substantiv
  1. Den ydre del af en bygning, ofte den forreste del, som vender ud mod en gade eller plads. substantiv
    Bygningens façade var dekoreret med smukke udskæringer.
    Façaden på det gamle hus trængte til en renovering.
  2. En ydre fremtoning eller overflade, der skjuler noget andet, ofte brugt metaforisk om en person eller situation. substantiv
    Hans venlige façade skjulte en dyb frustration.
    Virksomhedens façade af succes skjulte økonomiske problemer.