endurance

substantiv
  1. Evnen til at udholde eller modstå noget over en længere periode, ofte brugt i forbindelse med fysisk eller mental styrke. substantiv
    Marathonløberen viste stor endurance ved at gennemføre løbet trods smerter.
    Hans endurance i det krævende job imponerede kollegerne.
  2. En vedvarende tilstand eller proces, der kræver tålmodighed og styrke. substantiv
    Projektets succes var et resultat af teamets endurance gennem de mange udfordringer.
    Hun havde en bemærkelsesværdig endurance i sin kamp mod sygdommen.