elf

substantiv
  1. En mytologisk skabning, ofte afbildet som en lille, menneskelignende figur med magiske evner, der optræder i folklore og eventyr. substantiv
    I eventyret hjalp elverne skomageren med at lave sko om natten.
    Elverne i skoven var kendt for deres skønhed og visdom.
  2. En elektrisk enhed eller komponent, der anvender eller genererer elektricitet. substantiv
    Han reparerede elfen i computeren, så den kunne starte igen.
    En elf kan være en del af et større elektrisk system.