dyb lyd

substantiv
  1. En lyd, der har en lav frekvens og ofte en resonant eller rumlende kvalitet. substantiv
    Basguitaren producerede en dyb lyd, der fyldte hele rummet.
    Tordenvejret bragte en dyb lyd, der kunne høres på lang afstand.
  2. En lyd, der opfattes som fyldig og kraftfuld, ofte forbundet med store eller tunge objekter. substantiv
    Den dybe lyd af kirkeklokken kunne høres over hele byen.
    Motoren på lastbilen havde en dyb lyd, der fik jorden til at vibrere.