distinction

substantiv
  1. En forskel eller adskillelse mellem to eller flere ting, ofte brugt til at beskrive en klar eller vigtig forskel. substantiv
    Der er en klar distinction mellem de to teorier.
    Hun gjorde en distinction mellem fakta og meninger.
  2. En ære eller udmærkelse, der gives som anerkendelse af en præstation eller kvalitet. substantiv
    Han modtog en distinction for sin fremragende forskning.
    Hun blev tildelt en distinction for sin indsats i projektet.

oversættelser

🇺🇸 Engelsk → distinction formaalinen, akateeminen ja ammatillinen käyttö
🇪🇪 Estisk → eristus contextStandardLanguage