cub

substantiv
  1. En ung ulv, bjørn eller et andet rovdyr, der stadig er afhængig af sine forældre. substantiv
    Ulveungen legede med sine søskende i skoven.
    Bjørneungen fulgte tæt efter sin mor i skovbunden.
  2. En spejder i alderen 8-10 år, ofte en del af en spejdergruppe. substantiv
    Cub-spejderne mødtes hver onsdag for at lære nye færdigheder.
    Min søn er en cub og elsker at tage på lejrture med sin gruppe.