bunke

substantiv
  1. En samling af ting, der er lagt oven på hinanden uden nogen særlig orden. substantiv
    Der lå en bunke bøger på bordet.
    Han samlede en bunke blade i haven.
  2. En stor mængde af noget, ofte brugt i overført betydning. substantiv
    Jeg har en bunke arbejde, der skal gøres.
    Hun modtog en bunke breve fra sine venner.