En anordning, der fastgør noget, ofte brugt til at fastgøre en sko til en ski eller en snowboard. substantiv
Han justerede bindingen på sine ski, før han kørte ned ad bjerget.
Snowboardets bindinger skal være stramme for at give god kontrol.
En forpligtelse eller aftale, der binder en person til en bestemt handling eller opførsel. substantiv
Kontrakten indeholdt en juridisk binding, der sikrede begge parters interesser.
Der er en binding på abonnementet, så det kan ikke opsiges før tid.
En proces, hvor noget bliver bundet sammen, som f.eks. garn eller stof. substantiv
Hun brugte en stærk binding til at samle buketten.
Bindingen af bogen blev udført med stor omhu.