Zeit

substantiv
  1. Tidsperiode eller tidspunkt, ofte brugt til at beskrive en bestemt æra eller epoke i historien eller ens liv. substantiv
    I denne Zeit var der stor forandring i Europa.
    Hun husker tydeligt den Zeit, hvor hun boede i Paris.
  2. Det tyske ord for 'tid', som bruges i visse sammenhænge, især i historiske eller kulturelle referencer. substantiv
    Den moderne Zeit adskiller sig meget fra den gamle Zeit.
    Han studerede tysk og lærte om forskellige tidsbegreber i den tyske kultur.