Snus

substantiv
  1. En form for røgfri tobak, der typisk placeres under overlæben. Det er populært i nogle nordiske lande som et alternativ til rygning. substantiv
    Han brugte snus i stedet for at ryge cigaretter.
    Snus er forbudt i mange EU-lande, men ikke i Sverige.
  2. En handling, hvor man snuser eller lugter til noget for at opfange en duft eller lugt. verb
    Hunden snusede til jorden for at finde spor.
    Hun snusede til blomsterne i haven.